På én og samme tid ville jeg gerne have været den her morgen foruden. Og samtidig slet ikke.

Jeg har taget hul på den hverdag, jeg flere gange i ferien gik og længtes efter. Men i stedet for et opslag om, hvordan jeg trænger til ferie efter ferien, får I en dagbog fra sådan en helt almindelig hverdagsmorgen i småbørnsland.

6. august 2026.

04.20. Storebror kommer ind i soveværelset. Lillesøster ligger der allerede. Min mand står op – hans vækkeur ringer alligevel om få minutter. Han skal pendle til kontoret i dag.

04.25. Jeg tænker, at jeg lige kan bære lillesøster tilbage i sin egen seng, så de ikke vækker hinanden.

04.30. Det gør de.

04.35. Jeg indser, at jeg allerede har begået dagens største fejl.

04.55. Jeg opgiver at få dem begge til at sove igen.

05.00. Storebror forlanger røræg. Jeg siger, at det ikke kommer på tale på det her tidspunkt af døgnet.

05.01. Begge børn får en skærm i fjæset, mens jeg zombieagtigt går ud for at tage tøj på.

05.15. Jeg står og laver røræg. Og selvfølgelig også spejlæg. Det er jo hele 15 minutter siden, jeg afviste det, der nu er blevet til et strålende ide.

05.35. Tallerkenerne er tomme.

05.43. Jeg har sat musik på i køkkenet. Min knap toårige datter begynder at danse til Tina Dickows 'Bitte små ryk'.

Der mens jeg svinger hende rundt i armene, tænker jeg, at det nok er det her, jeg kommer til at huske. Ikke trætheden. Men hendes lille smil og glade ansigt.

06.00. Den mindste får tøj på. Derefter den største. Alt går overaskende nemt, så jeg tænker at det røræg måske var dagens bedste beslutning.

06.20. Vi børster tænder. Måske jeg en dag lærer at gøre det ordentligt.

06.35. Vi tager sko på. Jeg tjekker vejret. Regn. Og vi har selvfølgelig stadig ikke fået købt gummistøvler i størrelse 30. Jeg noterer det på min mentale huskeseddel, jeg godt ved ikke findes.

06.45. Vi lander i vuggestuen. Tre børn sidder på stuen sammen med en ny voksen, jeg ikke har mødt før. Der har også været stor udskiftning efter sommerferien, tænker jeg. Jeg må hellere kigge tavlen igennem, inden jeg går.

"Mys og krammer," siger jeg til storebror.

Det får jeg.

07.00. Jeg sidder hjemme i den blå stol. Der er - ro - . Jeg kigger kalenderen igennem. Ét mentormøde, korrektur på en kronik og seks kapitler, der skal læses inden et kursus i næste uge.

Jeg overvejer, om jeg skal gå i seng igen. Eller starte dagen og håbe på, at søvnen kan hentes senere. Indser at jeg ikke kommer til at gøre nogen af delene.

Kaffen er varm.

Jeg ved godt, at det hele er på lånt tid.

Så på én og samme tid ville jeg gerne have været den her morgen foruden. Og samtidig slet ikke.

Kender du det?

.

 

 
Godt tilbage fra barsel
8.500,00 kr.

Seks online samtaler over 12 uger til dig, der skal vende retur fra barsel og ønsker at komme godt fra start

Der sker noget, når vi bliver forældre. Det ses ikke kun i kalenderen eller mærkes på søvnen – men i noget der rykker sig indeni. Det der før stod klart – identitet, prioriteter, retning – kalder pludselig på nye refleksioner.

Dette mentorforløb er et fortroligt rum, hvor du ikke skal præstere, levere rigtige svar eller fremstå som nogen bestemt. Gennem undersøgende dialog arbejder vi med det, der er vigtigt for dig lige nu – både personligt og professionelt.

Mentorforløbet indeholder:

  • Seks online samtaler á 45 minutter

  • Skriftlig resume & øvelser

  • Fordelt over 12 uger

  • Med udgangspunkt i dig og din situation

Min anbefaling er, at du starter forløbet allerede mens du er på barsel. Det er nemlig min erfaring, at refleksioner inden arbejdet genoptages, kan være særligt gavnlige for at sikre den overgang til arbejdslivet, som passer til netop dig og din familie.

Pris:

8.500 kr. (ex. moms)

Hvis du er interreseret i at købe et mentorforløb, så er du velkommen til at række ud til mig på Sannekurtzmann@outlook.dk‍ ‍eller på telefon +45 28 73 20 08 - Du kan også bruge kontaktformularen her på siden. Da jeg kun har et begrænset antal forløb ad gangen, er det ikke muligt at købe eller book samtaler online.

Forrige
Forrige

”Så må vi tage hende ud af institutionen. Jeg må hjemmepasse hende – også selvom jeg slet ikke gider.”

Næste
Næste

Måske skal vi egentlig bare være den forælder, som vi er god til at være?