”Så må vi tage hende ud af institutionen. Jeg må hjemmepasse hende – også selvom jeg slet ikke gider.”
Sådan kom jeg rasende hjem til min mand tidligere på året.
Jeg havde lige afleveret vores halvandet år gamle datter i institutionen og fundet ud af, at den sidste uddannede pædagog på hendes stue nu var blevet sygemeldt – og der var i forvejen få pædagoger i huset. Tilbage var tre unge pædagogmedhjælpere på stuen, som gjorde deres bedste, men nu uden en uddannet pædagog til stede.
Nu er det så min søns stue i børnehaven, der står uden pædagoger. 29 børn i store-gruppen kun et år inden skolestart. Det har givet anledning til flere bekymringer herhjemme og dialog med institution og forældrebestyrelse.
Men det var lige der, inden påske, at det gik det op for mig: Måske er det ikke alle, der går ned i tid, som gør det, bare fordi de har lyst?
I øjeblikket er jeg i gang med en større analyse af, hvordan et ambitiøst arbejdsliv og familieliv kan sameksistere. Det jeg allerede ved, er, at det ikke er én isoleret ting, der er årsagen til, at vi forældre – og særligt mødre – i stigende grad mistrives, går ned i tid eller skifter karrierespor. Der er flere faktorer i spil.
Én af dem viser sig i spørgsmålet om arbejdstid og kernevelfærd. For kigger vi nærmere på tal fra Rockwool Fondens undersøgelse* fra 2025, ser vi, at:
63 % er tilfredse med deres aktuelle arbejdstid.
18 % ønsker at arbejde flere timer.
19 % ønsker at arbejde færre timer.
Kigger vi lidt mere grundigt på tallene, ser vi, at:
Det er især borgere med børn under syv år, som ikke får indfriet deres forventninger til den offentlige service på folkeskole- eller børnepasningsområdet, der ønsker at arbejde færre timer.
Borgere, som er mere tilfredse med kvaliteten af de offentlige services, er også dem, der typisk ønsker at bevare deres nuværende arbejdstid eller arbejde mere.
Så måske er det et overset element – at det er tid til at vende debatten på hovedet?
I stedet for at tale om, at arbejdet er en forudsætning for kvaliteten af de offentlige services, skal vi måske i højere grad tale om, at kvaliteten af de offentlige services er en forudsætning for arbejdet?
Analysen her viser også, at mænd har lavere forventninger til kvaliteten end kvinder. Måske er det derfor, at det var netop mig der kom farende hjem. Mig der bruger mest tid på bekymring og dialog?
Jeg er endnu ikke blevet hjemmepasser. Hvilket nok også, trods alt, er bedst for alle herhjemme. I stedet har jeg kunne give min datter nogle korte dage, indtil pædagogen vendte tilbage efter påske. Måske bliver det samme nødvendigt for min søn i den kommende tid, indtil en ny pædagog er blevet ansat. Er det et valg, vi tager herhjemme – at jeg arbejder mindre, ja – men burde det være nødvendigt?
Seks online samtaler over 12 uger til dig, der skal vende retur fra barsel og ønsker at komme godt fra start
Der sker noget, når vi bliver forældre. Det ses ikke kun i kalenderen eller mærkes på søvnen – men i noget der rykker sig indeni. Det der før stod klart – identitet, prioriteter, retning – kalder pludselig på nye refleksioner.
Dette mentorforløb er et fortroligt rum, hvor du ikke skal præstere, levere rigtige svar eller fremstå som nogen bestemt. Gennem undersøgende dialog arbejder vi med det, der er vigtigt for dig lige nu – både personligt og professionelt.
Mentorforløbet indeholder:
Seks online samtaler á 45 minutter
Skriftlig resume & øvelser
Fordelt over 12 uger
Med udgangspunkt i dig og din situation
Min anbefaling er, at du starter forløbet allerede mens du er på barsel. Det er nemlig min erfaring, at refleksioner inden arbejdet genoptages, kan være særligt gavnlige for at sikre den overgang til arbejdslivet, som passer til netop dig og din familie.
Pris:
8.500 kr. (ex. moms)
Hvis du er interreseret i at købe et mentorforløb, så er du velkommen til at række ud til mig på Sannekurtzmann@outlook.dk eller på telefon +45 28 73 20 08 - Du kan også bruge kontaktformularen her på siden. Da jeg kun har et begrænset antal forløb ad gangen, er det ikke muligt at købe eller book samtaler online.
‘‘I stedet for at tale om, at arbejdet er en forudsætning for kvaliteten af de offentlige services, skal vi måske i højere grad tale om, at kvaliteten af de offentlige services er en forudsætning for arbejdet?’’
Citat: Sanne Kurtzmann, Det Oversete Element