En kvinde sidder i en stue, læser en bog, med kaffe på et bord ved siden af og en bogreol i baggrunden.

Coaching & Mentorforløb

Til dig der har ambitioner for både karriere og familieliv

Der sker noget, når vi bliver forældre. Det ses ikke kun i kalenderen og på søvnen, men i noget, der rykker sig indeni.

Mange af de småbørnsforældre, jeg taler med, oplever, at det, der før stod klart – identitet, prioriteter, retning – pludselig kalder på nye refleksioner.

For nogen sker det allerede mens de er på barsel, for andre først når de er retur eller flere år efter.

Måske kender du det selv. At du cirkler rundt om spørgsmål uden rigtig at finde svar: Hvad er vigtigt for mig nu? Hvilken medarbejder er jeg, når jeg nu også er Mor/Far? Og hvordan ser et godt arbejdsliv ud, når jeg også ønsker at være til stede med mine børn?

De spørgsmål er svære at stille og besvare i en travl hverdag – men det bliver lettere, når du sætter tid af, får hjælp til at stille dem og giver dig selv mulighed for at tænke højt uden at blive afbrudt.

Når vi ikke skal præstere, levere rigtige svar eller fremstå som nogen bestemt, bliver det ofte lettere at sætte ord på vores drømme, ambitioner, tvivl og længsler.

Jeg har selv erfaret, hvordan nye perspektiver og erkendelser kan opstå gennem en undersøgende dialog. Derfor tilbyder jeg 1:1-mentorforløb og coaching til ambitiøse forældre.

Er mentorforløbet noget for dig?

Hvad er et 1:1 mentorforløb?

1

Et mentorforløb er et individuelt forløb hos mig, hvor vi i fællesskab sætter fokus på det, der fylder hos dig. Det er en fortrolig, undersøgende dialog – et rum hvor du ikke skal præstere, levere rigtige svar eller fremstå som nogen bestemt.

Gennem samtale og refleksion arbejder vi med det, der er vigtigt for dig lige nu – både personligt og professionelt. Nye perspektiver opstår ikke, fordi nogen fortæller dig, hvad du skal. De opstår, fordi du får lov at tænke højt med én, der lytter aktivt til dine drømme, ambitioner og længsler. Det gør jeg.


Hvordan foregår det?

2

Vi taler sammen om det, der fylder hos dig lige nu. Jeg bruger ikke en færdig manual, men tager udgangspunkt i dig – dine tanker, dine tvivl og dine drømme og ambitioner.

Jeg spørger mere, end jeg svarer. For jeg tror ikke, at retningen findes derude et sted, hvor andre kender svaret for dig. Jeg tror, det findes indeni dig – men at vi alle nogle gange kan have brug for et rum og et menneske at tænke højt sammen med, for at det vi mærker kan blive tydeligt for os.


Sådan ser et forløb ud:

3

Forløbet strækker sig over tre måneder med seks online samtaler af 45 minutter. Vi starter med at finde ud af, hvor du er, og hvad du har brug for – og så følger vi de spor, som er mest relevant for dig undervejs. Efter hver samtale får du et kort skriftligt resumé og hvis relevant en øvelse, som tager udgangspunkt i det vi har talt om.

Vi kan blandt andet arbejde med:

  • Din identitet og retning under og/eller i årerne efter din barsel

  • Karrierevalg og prioriteter i denne fase af livet med små børn

  • Hvordan succes ser ud for dig og hvordan du forfølger den

  • Balancen mellem ambition, nærvær og det liv du faktisk lever og vil leve


Er det noget for dig?

4

Forløbet er særligt relevant for dig, der har karriereambitioner, men som oplever, at identitet, prioriteter og retning kalder på nye refleksioner efter du er blevet forælder.

Jeg har selv været der. Som mor til to små børn og med karriereambitioner, har jeg selv søgt svar. Svar på hvem jeg er, når jeg nu også er mor. Jeg havde brug for at genbesøge mine drømme og ambitioner og forholde mig til mit arbejdsliv og familieliv med nye øjne. Det er ikke altid nemt at få gjort i en travl hverdag, men jeg oplevede, at det var meget nemmere, når jeg ikke skulle gøre det alene. Som din mentor understøtter jeg dig i denne personlige udvikling og hjælper dig med at sætte spot på det oversete element.

Pris:

Hele forløbet inkl. seks onlinemøder, skriftlig opfølgning og øvelser: 8.500 kr. (ex. moms)

Ydeligere sessioner (60 min): 1.600 kr. (ex. moms)

Coaching & Mentorforløb

Filtre




Ingen resultater fundet

Ingen resultater matcher din søgning. Prøv at fjerne et par filtre.

Har du brug for karriereafklaring?

Et coachingforløb til dig der allerede løber målrettet – måske har du løbet stærkt længe og er ved at miste pusten. Måske har du allerede trukket stikket og har mistet målet af syne. Det kan også være dig, der har opnået alt det, du drømte om, men som nu har brug for at mærke efter og genbesøge dine drømme og ambitioner, så du kan tage det næste bevidste skridt i dit arbejdsliv.

Karriereafklaring
12.000,00 kr.

Fem online sessioner til dig, der har karriereambitioner – og som ønsker et meningsfuldt arbejds(liv)

Dette coachingforløb er for dig der løber målrettet, men måske er ved at miste pusten. Det kan også være dig, der har besluttet at stoppe op og mærke efter, hvad det er, du egentlig ønsker som det næste i dit arbejdsliv.

Coachingforløbet indeholder:

  • Fem online sessioner á 1,5 times varighed

  • Skriftlig resume & øvelser hvis det giver mening for dig og din udvikling

  • Vi tager udgangspunkt i dig og din situation

Pris:

  • 12.000 kr. ex. moms (1600 kr. pr. time)

Hvis du er interreseret i at købe et coachingforløb, så er du velkommen til at række ud til mig på Sannekurtzmann@outlook.dk‍ ‍eller på telefon +45 28 73 20 08 - Du kan også bruge kontaktformularen her på siden. Da jeg kun har et begrænset antal forløb ad gangen, er det ikke muligt at købe eller book samtaler online.

Book et gratis intromøde

Du er velkommen til at skrive til mig, så vi kan tage en uforpligtende snak om hvad du har brug for og om jeg er den rigtige mentor for dig før du køber et mentorforløb.