Måske skal vi egentlig bare være den forælder, som vi er god til at være?

Jeg tror måske, at det er en af de største erkendelser, vi kan gøre os som forældre. At det egentlig bare er nok at være sig selv.

For måske er det når vi prøver at leve op til alle mulige forventninger i forældreskabet, at det bliver svært?

Selvfølgelig er det som med alt andet her i livet, en god ide at gøre sig umage, men jeg tror nu i virkeligheden, at vi allesammen har det gode forældreskab inden i os selv.

Det betyder også, at vi ikke nødvendigvis er forældre på samme måde. For hver især har vi mennesker jo vores styrker og svagheder. Det gælder jo også i forældreskabet.

Jeg oplever bare, alt for ofte, at vi lader vores svagheder definere, om vi er gode nok forældre - i stedet for at have øje for det, vi er gode til og alt det vi bidrager med.

Det er derfor befriende at nå frem til den erkendelse, som ofte sker, når jeg som mentor taler med ambitiøse forældre:

At vi jo egentlig bare skal være den forælder, vi er gode til at være.

Jeg er f.eks. ret god til at tage mine børn med på tur, involvere dem i madlavningen, eller gå hjemmefra, når jeg har brug for en pause.

Når du ser billedet, som min mand har taget, efter jeg var gået ud ad døren for at aflevere mine børn i institution, kan du måske regne ud, hvad jeg så er mindre god til.

Men jeg er også nysgerrig på, hvad du synes, du er god til i dit forældreskab?

Deltag i debatten på linkedIn opslaget her: