Er det en legitim grund at melde sig syg, hvis man ikke har sovet en hel nat - fordi ens barn har holdt en vågen?

Det spørgsmål stillede jeg over på LinkedIn - og det kom der en god debat og mange gode refleksioner ud af.

Klokken er 02.45, og min datter vækker os begge med sit høje skrig. Mareridt igen, tænker jeg.

Jeg ved, min mand skal op og deltage i en workshop i morgen. Så jeg tager hende med ind i stuen og trøster det bedste, jeg kan, i en times tid. Han kommer ud og overtager, og hun falder til ro med det samme.

Jeg lægger mig tilbage i sengen, stadig fuldstændig vågen. Jeg stirrer op i loftet og synes, det er lidt uretfærdigt, at han bare kan få hende til at falde til ro med det samme, når jeg havde brugt en hel time på det.

03.30. Hun skriger igen.

Jeg går ned på værelset. Vores store dreng ligger nu i vores seng. Jeg lægger mig ind til hende og tænker: Lyset. Måske er hun er mørkeræd.

Det er et sats. Hun kunne lige så godt være vågnet helt op.

Men det virker.

Hun lægger sig tæt ind til mig og sover videre. Jeg falder vist også i søvn.

04.30 kigger jeg igen på uret. Jeg er oppe. Jeg tror, det er min søn, der trisser ned mod værelset, jeg ligger på. Men det er vist bare min mand, der er stået op for at køre mod Aarhus.

Næste gang, jeg vågner, er klokken 05.30. Det var vist den nat tænker jeg.

Da jeg har afleveret ungerne og skal videre til dagens program, flytter jeg en aftale over middag til i næste uge.

Tredje gang. Sidst var det hendes barn der havde feber. Der er ok.

Kaffen kan vente, siger jeg til mig selv – og ved godt, at jeg er heldig at kunne sige det.

Det får mig med det samme til at tænke på den veninde, der i sidste uge stillede mig spørgsmålet: Er det en legitim grund at melde sig syg, hvis man ikke har sovet en hel nat – fordi ens barn har holdt en vågen?

“Jeg hænger jo ikke sammen, Jeg kan slet ikke tænke.” forklarer hun mig.

Jeg forstår udmærket, hvad hun mener. I dag mærker jeg det helt ind i knoglerne. 

Og jeg kender godt mit svar på det spørgsmål.

Ja.

Selvfølgelig er det en legitim grund.

Hvis du ikke har sovet en hel nat og efterfølgende ikke kan fungere, koncentrere dig eller træffe ordentlige beslutninger, så er du ikke nødvendigvis i stand til at gå på arbejde.

For nogle dage, og det er langtfra alle, men nogle dage er man som småbørnsforældre så udmattet, at man ikke nødvendigvis får mere eller noget bedre ud af at mase sig selv igennem det.

Men jeg ved også, hvor svært jeg selv ville have ved at gøre det, hvis jeg ikke var min egen chef.

Så jeg håber, at du har en leder og nogle kollegaer, der siger: Ja, det er en helt legitim grund.

Med det sagt, så vil jeg nu gå ind og tage mig en middagslur, inden jeg henter mine to natteravne, og mon ikke den kommende nat bliver lidt bedre.