Sådan blev jeg mindet om det, Marcus Aurelius skrev om i bogen “Meditations’, da jeg for nylig læste Brené Brown: ‘Dare to lead’.
Citatet mindede mig om, hvorfor jeg skriver mine tekster. Jeg ved ikke, hvad teksterne skal. Jeg ved ikke hvem der læser med - og jeg ved sjældent hvad de handler om, før jeg er godt i gang.
Men som essayist og forfatter Mathilde Walther Clark beskrev det på et skrivekursus, jeg deltog i engang i det tidlige forår, så er det at skrive essays for hende: "at tænke på papir".
Jeg kan huske, at det resonerede med noget indeni mig.
For det er det, som det at skrive tekster gør for mig.
At skrive hjælper mig med at tænke.
Jeg har altid haft svært ved, at ‘tænke før jeg taler’. Jeg har altid haft svært ved at være i ro længe nok til, at tænke en tanke færdig. Men når jeg skriver, så tænker jeg på papir. Så ser jeg meget tydeligt, at mine tanker er i bevægelse. Gennem teksten bliver det tydeligt for mig, hvad jeg selv mener.
At skrive er for mig den ‘forhindring’, som giver mig det, jeg skal bruge for at kunne tænke klart. Det er det, som Aurelius peger på når han skriver “bremsen på handlingen bliver en spore til handling, bommen for vejen en vejviser”.
Måske kan AI skrive for os - og vi kan også godt bilde os selv ind, at den kan tænke for os. Men det er ikke din tanke den tænker. Det er ikke dig der tænker den. Det er ikke os selv der overkommer forhindringen.
Jeg ved ikke hvilke konsekvenser det har.
Jeg ved kun, at jeg ikke vil være mine tanker foruden. At jeg ikke vil være det at skrive foruden.
Det er derfor jeg deler mine tekster på min blog - fordi jeg håber, at de kan hjælpe dine tanker på vej.
📷 Meditationer, kapitel V, vers 20.
‘What stands in the way becomes the way’
Næste
Næste